Resinex webside bruger cookies og lignende teknologier for bedre at forstå hvilke produkter der har din interesse for derved personligt at kunne tilbyde mere detaljeret information. Ved at bruge Resinex webside accepterer du vores brug af cookies. Lær mere om cookies og hvordan du håndterer dem

Gummi

Gummiprodukter er forbundet med næsten alle dele af et moderne liv, lige fra dæk og automobilkomponenter til industrielle slanger, komponenter til gulve, fødevarer og medicinsk udstyr og klæbemidler. Gummiprodukter findes stort set overalt.

På verdensplan fremstilles, sælges og anvendes der 25.000.000 tons naturgummi og syntetisk gummi hvert eneste år. Når verdensøkonomien vokser sig større i takt med den stigende industrialisering af nye vækstøkonomier, fortsætter efterspørgslen efter gummiprodukter og gummi med at stige.

Naturgummi er den ældste form for gummi, men tegner sig stadig for mere end 40 % af den samlede mængde, hvilket i øjeblikket udgør lidt mere end 10 mio. tons om året og forbruget fortsætter med at vokse. Naturgummi fremstilles ved dyrkning af Hevea Brasiliensis-træ, der som navnet antyder stammer i Sydamerika.

Naturgummi er et naturligt forekommende høj-cis-polyisopren. I en naturgummiprøve vil polyisopren udgøre ca. 94 %, mens resten udgøres af nogle naturligt forekommende polymerer og proteiner samt små mængder aske, snavs og vand. Det er polymererne og proteiner, der sammen med høj-cis-polyisopren giver naturgummi sine unikke egenskaber.

De primære naturgummiproducentlande er i dag Thailand, Indonesien, Malaysia, Indien, Vietnam og Kina. Også Vestafrika er på vej til at blive en betydningsfuld naturgummiproducerende region. Naturgummi blev oprindeligt forarbejdet til kvaliteter med forskelligt udseende, såsom røgede ribbeplader (RSS), nummereret 1-5, og brunt og blegt rågummi. Det tekniske gummispecifikationsprogram (TSR) blev indført i Malaysia for ca. 50 år siden med henblik på at give forbrugerne målelige data for gummiegenskaber. Nu tegner TSR-kvaliteter, såsom SMR-10, SIR-20 og SVR-CV60, sig for omkring 80 % af den/det globale produktion og forbrug.

Syntetisk gummi blev fremstillet for første gang i Tyskland i midten af det 20. århundrede, og nu tegner de syntetiske gummikvaliteter og -typer sig for hovedparten af efterspørgslen på gummi. Syntetisk gummi fremstilles ved polymerisering af monomerer, typisk styren og butadien, som polymeriseres til frembringelse af styrenbutadiengummi (SBR) og polybutadiengummi (BR). Efterfølgende udvikling har ført til introduktion af andre monomerer, såsom ethylen og propylen, der bruges i produktionen af EPDM. Andre syntetiske gummityper omfatter: Butyl, bedre kendt som isobutylen-isoprengummi. Denne gummitype kan modificeres med halogenatomer, såsom klor eller brom, til frembringelse af klorbutyl og brombutyl, bedre kendt under fællesbetegnelsen halo-butyler og nitril (akrylnitril-butadien). Der findes endda en syntetisk version af naturgummi kaldet polyisopren.

Syntetisk gummi produceres i dag over hele verden. De største producentlande er Kina, USA, Japan, Sydkorea og Tyskland.

Applikationerne for både natur- og syntetisk gummi omfatter et bredt og varieret spænd af produkter, herunder dæk, slidbanebelægning, klæbende og selvklæbende tape og etiketter, gummigulve, industrielle slanger, pakninger, gummi til metalforbundne komponenter og komponenter til vibrationsdæmpende systemer, farmaceutiske produkter, varmestøbte varer såsom latexhandsker, kondomer og katetre m.m.

Tabellen viser en sammenligning af nogle af fordelene og begrænsningerne ved de mere almindelige gummityper.
GummitypeFordeleBegrænsningerTypiske anvendelsesformål
NaturgummiBredeste sortiment af hårdhedskvaliteter
meget stærkt og naturligt selvforstærkende
god kompressionsevne
god modstandsdygtighed over for uorganiske kemikalier
Manglende modstandsdygtighed over for olie og organiske væsker
maks. temperatur 75-100°C
ringe ozonbestandighed
Tætning og stødabsorbering
transportbånd
lastbildæk
EPDMGummi med størst vandbestandighed
meget inaktiv struktur
langvarig stabilitet
meget god vejrbestandighed
let at compoundere og forarbejde
Ikke modstandsdygtig over for olie og olieprodukter
relativt dårlig kompressionsevne
Tætningslister og slanger (ikke brændstof) til bilindustrien
tætning af vinduer og døre
SBRGod fysisk styrke
god trækstyrke og slidstyrke
Ringe modstandsdygtighed over for olie og brændstof
ringe vejrbestandighed
Ikke-mekaniske højvolumenprodukter
skosåler og bildæk
PolybutadienGod slidstyrke
lav glasovergangstemperatur
høj elasticitet
Meget dårlig ozonbestandighedDæk
transportbånd
polystyren og ABS-modifikation
Butylgummi
Isobutylen-isopren
Det bedst ydende gummi til uigennemtrængelighed
gode bøjningsegenskaber
god ozonbestandighed
Ringe slidstyrkeDækforinger og -slanger
tagdækningsprodukter
additiver til brændstof og smøremidler