Resinex webside bruger cookies og lignende teknologier for bedre at forstå hvilke produkter der har din interesse for derved personligt at kunne tilbyde mere detaljeret information. Ved at bruge Resinex webside accepterer du vores brug af cookies. Lær mere om cookies og hvordan du håndterer dem

PC - polycarbonat

Polycarbonat (PC) har en unik kombination af sejhed, optisk transparens, stivhed og styrke. PC udviser også fremragende elektriske egenskaber. Polycarbonat er amorf og transparent.

Polycarbonat fremstilles hovedsageligt via en polykondensationsreaktion, udviklet af Bayer Material Science og GE Plastics (nu SABIC Innovative Plastics), der involverer en reaktion mellem BPA (bis- fenol A) og fosgen (COCl2). Smeltefaseprocesser for polycarbonat (PC) blev udviklet i 1990'erne.

Kemisk formel for polycarbonat.

Polycarbonat er fra naturens hånd en af de mest transparente polymerer. Samtidig kan PC compounderes i forskellige farver, lige fra transparente nuancer til uigennemsigtige, faste farver. Polykarbonats udseende er på det højeste niveau inden for engineering plasttyperne.

PC's molekylekædevægt kan designes under polymerisering, hvilket tillader mange forskellige smeltesindeks (MFR eller MFI) for polykarbonat. PC's smelteindeks går typisk fra 3 til 80 g/10 min. Polycarbonat er velegnet til både sprøjtestøbning og ekstrudering. Polycarbonat er også egnet til ekstruderingsblæsestøbning.

Polycarbonat kan fremstilles med mange forskellige produktegenskaber, herunder: Ny miljøvenlig, flammehæmmende teknologi, ridsebestandighed, sejhed, varmebestandighed, vejrbestandighed, biokompatibilitet og optisk kvalitet samt overholdelse af strenge FDA- og USP-krav.

Polycarbonat har overlegen UV-stabilitet og dette kan yderligere forbedres ved tilsætning af UV-stabilisatorer. Andre additiver kan f.eks. være varmeacceleratorer eller additiver, der forbedrer ESCR (modstandsdygtighed over for miljøbetinget spændingsrevnedannelse). PC kan fyldes med glasfiber for yderligere at øge stivheden.

Typiske applikationer for polycarbonat omfatter:

  • Bilindustrien: Forlygter, sikkerhedsvinduer
  • Plader og profiler: Tagkonstruktioner og vinduer, vandaliseringssikring
  • Elektriske komponenter: Stik, stikdåser, målere, sikringsanlæg, sikkerhedsanlæg
  • Husholdningsapparater: Blenderskåle, mikroovnsdøre
  • Forbrugsvarer og husholdningsartikler: Chokoladeforme
  • Sikkerhedsartikler: Briller, hjelme
  • Medicinsk udstyr: Dialysatorhuse
  • Belysning: Kupler, spredeglas, trafiklys
  • Compactdiske: CD-ROM, CD-R, DVD