Resinex webside bruger cookies og lignende teknologier for bedre at forstå hvilke produkter der har din interesse for derved personligt at kunne tilbyde mere detaljeret information. Ved at bruge Resinex webside accepterer du vores brug af cookies. Lær mere om cookies og hvordan du håndterer dem

PE - polyethylen

Polyethylen (PE) er et af de hyppigst anvendte plastmaterialer i verden. Materialet har en stor spredning på tværs af mange brancher og segmenter og bruges til en lang række applikationer. PE giver mulighed for billig emballering af fødevarer med en længere holdbarhedsperiode, sikker transport og distribuering af kemikalier, transport af rent vand til alle befolkningsgrupper, beskyttelse af nye biler mod ridser og et utal af andre nyttige anvendelsesformål.

Kemisk formel for polyethylen.

Polyethylen (PE) er karakteriseret ved mange produktserier og -egenskaber, der muliggør en bred vifte af applikationer.

Udvalget af polyethylen strækker sig fra standardkvaliteter til specialkvaliteter og funktionsspecifikke materialer.

LDPE (lavdensitetspolyethylen) fremstillet ved hjælp af tubulær- eller autoklaveteknologier er tilgængelig i standard- (0,918-0,925 g/cc) og middelhøje densiteter (0,930- 0,940 g/cc) sammen med meget lave geldannelsesniveauer. LDPE tilbyder højtydende kvaliteter til alle ekstruderings- og sprøjtestøbeteknologier, og er tilgængelige i kvaliteter, der overholder fødevare- og farmakologiske standarder.

LLDPE (lineær lavdensitetspolyethylen) C8 Octene, C6 Hexene og C4 Butene. LLDPE er tilgængelig i høje densiteter (op til 0,941 g/cc) ned til en meget lav PE-densitet (0,905 g/cc). LLDPE (lineær lavdensitetspolyethylen) anvendes i ekstrudering, blæst folie, rotationsstøbning, sprøjtestøbning af fødevareemballage, frostvarer, gulvvarmerør, strækfolie, kosmetik og farmaceutiske rør m.v.

HDPE (højdensitetspolyethylen); bimodal og unimodal til blæst folie, blæsestøbning, sprøjtestøbning eller andre ekstruderingsprocesser. HDPE-kvaliteter er tilgængelige med UV-stabilisering og certificering i overensstemmelse med FN-standarder for blæsestøbte kemiske beholdere.

Plastomerer til modifikation af PE eller PP med henblik på forbedret forseglingsevne, slagstyrke eller blødhed. Disse plastomerer tilbyder en bred vifte af kvaliteter, densiteter og comonomerer (ethylen-octene eller butenebaseret polymer).

Funktionelle polymerer, såsom EEA, EAA, MAH, tilfører klæbeevne til andre polymerer, som f.eks. EVOH, eller polyamidspærrelag i ekstruderingsprocesser. Disse klæbemidler tilfører en stærk og pålidelig bindeevne, også til andre substrater i co-ekstruderingsprocesser. EAA kan også anvendes i vandbaserede dispersioner eller hot melt (udover metallocen- baseret polyolefin til smeltelim).

EVA til skum-, ekstruderings- smeltelimsapplikationer.

Polyætylen kan opdeles i tre grupper:

  • Standardpolyethylen
    • LDPE - lavdensitetspolyethylen
    • HDPE - højdensitetspolyethylen
    • MDPE – middeldensitetspolyethylen
    • LLDPE Buten C4 - lineær lavdensitetspolyethylen
  • Højtydende polyethylen
    • LLDPE Octen C8 - lineær lavdensitetspolyethylen
    • LLDPE Hexen C6 - lineær lavdensitetspolyethylen
    • VLDPE Octen C8 - superlavdensitetspolyethylen
    • VLDPE Hexen C6 - superlavdensitetspolyethylen
    • mLLDPE Octen C8 – metallocen-baseret lineær lavdensitetspolyethylen
  • Specialkvaliteter og funktionelle polyethylener
    • EEA – ethylenætylakrylat
    • EAA - ethylenakrylsyre
    • MAH – maleinanhydrid
    • EVA – ethylenvinylacetat
    • Plastomerer og elastomerer (ethylen, propylen-baseret)

Typiske applikationer for standardpolyethylenkvaliteter:

  • Indkøbsposer
  • Krympehætter
  • Industrielle folier
  • Generel emballering
  • Bærere i mastebatch
  • Låg
  • Kasser

Typiske applikationer for højtydende polyethylenkvaliteter:

  • Lamineringsfolier
  • Forseglingsmaterialer
  • Strækfolier
  • Frostvareemballering
  • Gulvvarmerør
  • Olietanke
  • Kosmetiktuber

Typiske applikationer for specialkvaliteter og funktionelle polyethylener:

  • Klæbemidler til spærrelag i fødevarefolier
  • Stærke forseglingslag til hurtige emballeringslinier
  • Papir- og aluminiumsbelægninger
  • Højtydende smeltelim