Resinex webside bruger cookies og lignende teknologier for bedre at forstå hvilke produkter der har din interesse for derved personligt at kunne tilbyde mere detaljeret information. Ved at bruge Resinex webside accepterer du vores brug af cookies. Lær mere om cookies og hvordan du håndterer dem

Arkemas hovedkvarter ligger i Colombes nær Paris (Frankrig). Koncernen har mere end 13.000 medarbejdere og er beskæftiget med produktion af specielle industrikemikalier og polymerer som PMMA (polymethylmethacrylat) og performanceprodukter som Rilsan® (PA 11), Rilsamid® (PA 12), Pebax® (TPE-A), Orgalloy® (polyamidlegering), Rilsan® T (PA 10.10), Rilsan® HT (PPA), Rilsan Clear (transparent polyamid), Kynar® og Kynar-Flex® (PVDF).

Virksomheden kan spores tilbage til 1970’erne under navnet ATO (Aquitaine Total Organico) – en virksomhed ejet af Elf og Total. I 2004, da virksomheden blev uafhængig, blev navnet ændret til ARKEMA. Arkema-koncernen blev introduceret på børsen i Paris i 2006. Som en global koncern har Arkema adskillige fabrikker i Europa, Nordamerika og Asien.

Arkema er meget stærk inden for udvikling af nye produkter, der giver fordele til kunderne. Arkema har p.t. omkring 1.100 forskere i 7 forsknings- og udviklingscentre i Frankrig, USA og Japan.

Arkema er meget engageret i at udvikle grønne produkter fra fornyelige ressourcer. I 2011 opkøbte Arkema den kinesiske virksomhed Suzhou HiPro Polymers Co. Ltd. Denne virksomhed er specialiseret i produktion af biobaserede performancepolymerer. Produktsortimentet består af de langkædede polyamider PA 6.10, PA 6.12, PA 10.10 og PA 10.12, der alle sælges under mærket Hiprolon®.

Produktsortimentet i Hiprolon®-serien, der produceres på Suzhou HiPro Polymers, komplementerer det produktsortiment af performancepolymerer baseret på fornybare ressourcer, der tilbydes af Arkema. Allerede før overtagelsen af Suzhou HiPro Polymers havde Arkema en lang række performancepolymerer baseret på fornybare ressourcer som Rilsan® (PA 11), Pebax® Rnew (TPE-A), Rilsan® HT (PPA), Rilsan® T (PA 10.10) og Altuglas® Rnew (PMMA). Biobaserede polymerer gør det muligt at nedbringe brugen af fossile råstoffer og udslippet af drivhusgasser.