PVDF (polyvinylidenfluorid eller polyvinyliden-difluorid) er en termoplastisk specialfluorpolymer, der er yderst inert. PVDF opnås ved polymerisering af vinyliden-difluorid.
PVDF-harpikser tilbydes som granulat til let forarbejdning i compoundeing, støbning og ekstrudering som termoplastiske standardpolymerer og som et fint pulver til fremstilling af opløsninger og processing aid additiver samt til rotationsstøbning.
Emner fremstillet af PVDF ved sprøjtestøbning eller ekstrudering bruges ofte til applikationer, der kræver langvarig kemikalieresistens over for aggressive kemikalier. PVDF er kemikaliebestandig over for halogener (klor, brom, fluor, jod) og stærke syrer, selv ved høje temperaturer. Som isolationskappe til ledninger, kan PVDF-polymerer modstå arbejdstemperaturer op til 175°C med naturligt flammehæmmende egenskaber.

Kemisk formel for PVDF.
Arkema er den største producent af PVDF på verdensplan. Der findes produktionsanlæg i USA, Frankrig og Kina. Arkema producerer både homopolymer- og copolymerkvaliteter under varemærkerne Kynar® og Kynar Flex®.
Produktionen af Kynar®-polyvinylidenfluorid (PVDF) startede i 1965 til kemikaliehåndteringsformål og fremstilling af isolationskapper til ledninger. Kynar® PVDF er i dag det foretrukne materiale til applikationer, der kræver højtydende egenskaber.
Kynar Flex® PVDF blev kommercialiseret i 1980'erne som et materiale med tilsvarende egenskaber som Kynar®, men med forbedret fleksibilitet for at tilfredsstille nye applikationer.
Primære egenskaber for PVDF
- Nem forarbejdning tilsvarende termoplastiske standardpolymerer
- Høj kemikalieresistens, selv ved høje temperaturer
- Naturligt flammehæmmet
- Enestående UV- og strålingsstabilitet
- Meget lav mikrobiologisk vedhæftning
- Slidstyrke
Ovenstående egenskaber tillader brug af PVDF til følgende applikationer:
- Sprøjtestøbning: PVDF er egnet til brug i dele, der anvendes i den kemiske og nukleare industri, medicinalindustrien, bilindustrien samt i produkter til føde- og drikkevarer og i elektriske komponenter.
- Rørføring: PVDF bruges i enkeltlags- og flerlagskonstruktioner til farmaceutiske, drikkevare-, kemikalie- og brændstofhåndteringsformål.
- Belægninger: PVDF er et fremragende produkt til forskellige coatninger. Forskellige kvaliteter egner sig til dispergerings-, opløsnings- og sprøjtelakeringsmetoder. De resulterende finish er velegnede til arkitektoniske, automobil-, industri-, medicinal- og halvlederformål.
- Polymer Processing Aids: PVDF-baserede additiver designet specielt til forarbejdning af termoplastiske plasttyper i ekstruderingsprocesser. PVDF PPA kan anvendes til blæste film, cast film, blæsestøbning, ledninger og isoleringskapper, rørekstrudering og ekstruderede fiberprocesser.