Resinex webside bruger cookies og lignende teknologier for bedre at forstå hvilke produkter der har din interesse for derved personligt at kunne tilbyde mere detaljeret information. Ved at bruge Resinex webside accepterer du vores brug af cookies. Lær mere om cookies og hvordan du håndterer dem
Sabic IP

Sabic Innovative Plastics

Sabic IP kan spores tilbage til Thomas Edison i 1878 med stiftelsen af Electric Light Company. I 1892 blev denne virksomhed fusioneret med Houston Electric Company, og General Electric Company (GE) var en realitet.

General Electric spillede en stor rolle i opdagelsen af nye polymerer i det 20. århundrede med materialer som fenolplast i 1910. Det var helt tilbage i 1930, at GE første gang oprettede en polymer-division.

I 1953 opdagede Daniel Fox polycarbonatplast, i samme uge, som Bayer hævdede at have gjort samme opdagelse, og produktet blev markedsført som Lexan fra 1958 og frem. Derefter kom PPO (Noryl) i 1956, og over årene er der udviklet adskillige typer af teknisk plast og specialplast, som er føjet til porteføljen, bl.a. Ultem og Xenoy. Selvom Sabic nu er ejer af virksomheden, er denne kultur af opdagelser og forskning stadig meget fremherskende. Nye kvaliteter og nye anvendelsesområder er stadig et fokusområde for Sabic.

GE solgte plastdivisionen til Sabic i 2007 for 11,6 mia. dollars.

Sabic (Saudi Basic Industries Corporation) driver i dag virksomhed i mere end 40 lande og har en global medarbejderstab på mere end 40.000 mennesker med aktiver for mere end 88 mia. dollars.

Ud over Sabic IP ejer Sabic også Sabic Polyolefins, som er verdens tredjestørste producent af polyethylen og verdens fjerdestørste producent af polypropylen.

Sabic Innovative Plastics har i dag 10 store produktfamilier, der omfatter Lexan, Noryl, Valox, Cycolac, Ultem, Siltem, Extem, Xenoy, Xylex og Geloy. Disse kompletteres af hele serien af LNP-plast: Colorcomp, LNP Faradex, Konduit, Lubricomp, Lubriloy, Statkon, Statloy Thermocomp og Verton.

Der er titusindvis af forskellige kvaliteter, farver og additivpakker i Sabic IP’s portefølje. Vores og Sabic Innovative Plastics’ ekspertise kan hjælpe dig med at vælge den helt korrekte type, alt efter dit behov.

Sabic Innovative Plastics (Sabic IP) har i de seneste år åbnet et nyt Ultem-anlæg i Spanien med en kapacitet på 18.000 ton og et nyt polycarbonat-anlæg i Saudi-Arabien med en kapacitet på 250.000 ton. Dette giver Sabic IP en kapacitet på mere end 750.000 ton inden for polycarbonat alene. Der er planer om flere anlæg i de kommende år.

Resinex UK Limited og Sabic IP (tidligere GE Plastics) har arbejdet tæt sammen siden 1986. Resinex er i dag den eneste godkendte officielle distributør af Sabic IP’s produkter i Storbritannien og Irland. Med denne alliance er der fuld opbakning til Sabic IP via Resinex’ forsyningskanal. Vi kan levere alle former for compliancedata, certificering og kommercielle oplysninger hurtigt og effektivt sammen med teknisk bistand direkte fra Sabic IP.

Sabic IP har moderne faciliteter og forsknings- og udviklingsaktiviteter på adskillige lokationer over hele verden. Resinex arbejder meget tæt sammen med vigtige medarbejdere hos Sabic IP i Europa. Vi kan bruge denne interaktion til at hjælpe med Tool and Part-design samt til at give anbefalinger vedrørende materiale.

Sabic Innovative Plastics (Sabic IP) er også meget bevidste om deres globale CO2- fodspor og arbejder på at nedbringe energi- og vandforbruget og kulstofintensiteten. Det er en prioritet for virksomheden at finde nye og innovative, bæredygtige materialer.