Resinex webside bruger cookies og lignende teknologier for bedre at forstå hvilke produkter der har din interesse for derved personligt at kunne tilbyde mere detaljeret information. Ved at bruge Resinex webside accepterer du vores brug af cookies. Lær mere om cookies og hvordan du håndterer dem
Total Petrochemicals

Total Petrochemicals

TOTAL, et af de førende olieselskaber, er et resultat af en fusion mellem to franske virksomheder (Elf og Ato) og den belgiske virksomhed PetroFina.

Total Petrochemicals er aktiv inden for basiskemikalier (ethylen, propylen og styren) og polymerer til forbrugerne (polyethylen, polypropylen og polystyren), som er afledt af basiskemikalierne.

Total Petrochemicals har en omsætning på mere end 10 mia. € og omkring 6.000 medarbejdere.

Total Petrochemicals’ aktiviteter er opdelt i tre divisioner:

  • Basiskemikalier (olefiner, C4 cuts (en blanding af C4-kulbrinte) og aromater)
  • Polyolefiner (polyethylen, polypropylen, Lumicene)
  • Styren-produkter (styren, polystyren)

Total Petrochemicals anvender hydrokarbonderivater (nafta, butan og destillater), der hovedsageligt er produceret af Total-koncernen, til produktion af plast.

Total Petrochemicals har 21 produktionsanlæg i Europa, USA, Asien og Mellemøsten. Total Petrochemicals’ primære produktionsanlæg i Europa ligger i Antwerpen og Feluy i Belgien. Feluy er det største integrerede polypropylenproduktionsanlæg i Europa med en kapacitet på 1,2 mio. ton.

Total Petrochemicals har seks forsknings- og udviklingscentre, og deres polymerer bliver hele tiden udviklet og opdateret.

Total Petrochemicals deltager i Futerro-projektet, der producerer PLA ud fra biomasse.

I 2011 lancerede Total Petrochemicals sin Lumicene-serie; en portefølje af PE- og PP-produkter baseret på metallocenkatalysatorteknologi med enestående transparens.